Proces­forløb

St-ationen udbyder forskellige typer af procesforløb. Indholdet bliver afstemt efter det generelle behov der er i institutionen eller organisationen.

Forandring er et vilkår i sociale foranstaltninger – uforudsete benspænd eller sten på vejen, er ofte mere reglen end undtagelsen. Det kan ofte være en fordel at inddrage eksterne samarbejdspartnere, fordi friske neutrale øjne og ører kan bidrage til at skabe fornyet bevægelse eller klarhed i organisationen..

St-ationen kan afvikle procesforløb omkring mange tematikker, for eksempel:

Narrative proces dage – hvor man som deltager gennem dagen får et nyt og bredere kendskab til sig selv, sine kollegaer, sin ledelse og sin organisation.

Deltagerne får i processen større klarhed over og bevidsthed om både egne og organisationens værdier.

Narrative processer handler om at skabe eller genskabe mening, glæde og handlemuligheder i arbejdslivet.

Narrativ processer handler om at skabe historier om det, der allerede er eller har været……før vi skaber historier, om det, der kan blive.

Introduktion til kollegial supervision, hvor man som deltager får forskellige typer af faglige og metodiske kvalifikationer til at udøve supervision samt deltage i supervision.

Proces forløb om udarbejdelsen af attraktive arbejdspladser, hvor deltagerne – ledelse såvel som medarbejdere, får mulighed for at præcisere konkrete arbejdsmiljø problematikker, samt prioriteringen og håndteringen af disse. Det kan overføres direkte som input i APV` på arbejdspladsen.

Eksempel på en narrativ proces dag i et rådgivnings tilbud til unge.

Kursus forløbet introducerer deltagerne for narrative indfaldsvinkler, eksempelvis at der altid kan fortælles andre historier end de dominerende problemmættede historier – kaldet modhistorier eller foretrukne fortællinger.

Gennem deltagernes egne praksis fortællinger introduceres, eksternaliserende samtale teknik, i form af: Navngivning af problemet, effekten af problemet, vurderingen af problemet og begrundelsen heraf. Dette ud fra fortællingen om at ”det er problemet der er problemet, ikke personen”. Derefter spørges der til modhistorien og de dertil tilknyttede værdier, håb og principper.

Kursus forløbet introducerer bevidning af eksternaliserende samtaler, dette foregår på skrift og i efterfølgende aktiv respons. Bevidning er en meget kraftfuld metode at give respons på. Man forholder sig med sin egen genklang og taler ikke om den anden – giver ikke gode råd og beskæftiger sig ikke med hypoteser.

På kursus dagen skærpes generelt deltagernes kompetencer eller opmærksomhed på at lytte, vise nysgerrighed, at stille spørgsmål der skaber bevægelse frem for ”fix it” svar, at handle i forhold til foretrukne værdier, at få en forståelse for egne og andres intentioner, at komme ud af kampen, at arbejde med en metode i samtalen, at praktisere bevidning.

Eksempel på et kursus i og om kollegial supervision – systemisk afsæt:

Kursus deltagerne inviteres til at være en del af en udviklende og samskabende gruppe. En gruppe der kan udfordre den enkelte kursus deltager til strukturel forstyrrelse, til selvrefleksion. Intentionen er at give deltagerne dels et overordnet indblik i teorier vedrørende vejledning og supervision, og dels give deltagerne forståelse for eksempelvis: ”Hvad er vejledning og supervision?”, ”Hvad skal det til for?”, ”Hvorfor er det godt for mig?” eller ”Hvordan vil det præge min personlige og faglige udvikling – og institutionens?”.

I en imiterende proces, tilegner deltagerne sig gradvist supervisoriske kompetencer. Altså de væsentligste færdigheder, kundskaber og værdier som supervision kan indeholde, eksempelvis kontraktforhandling, perspektivisk fleksibilitet, metakommunikation, afslappet parathed, procesbevidsthed. En neutral, nysgerrig, udforskende, opsummerende, spørgende og anerkendende tilgang baseret på viden om lineære, refleksive og cirkulære spørgeteknikker.

Introduktion til det reflekterende team.  ”Refleks teamet” er bl.a. med til at skabe en mulighed for et sceneskift, der sikrer kursisternes vekslen mellem tale og lytte positioner. Fokuspersonen (supervisanden) får mulighed for at være iagttager af sig selv og sine medspillere i den organisatoriske kontekst. Medlemmerne af det reflekterende team taler med hinanden, ikke med intervieweren (supervisor) eller fokuspersonen (supervisand). Samtalerne og refleksionerne i det reflekterende team er at betragte som værende en sekundær proces, som udelukkende forholder sig til – og reflekterer om, det der sker i den primære proces mellem interviewer og fokusperson.

Narrativ Supervision

I narrativ supervision arbejdes der med en eksternaliserende tilgang, dette ud fra fortællingen om at “det er problemet der er problemet, ikke personen”.
 

Læs mere her

Systemisk Supervision

Supervision kan fra et systemisk perspektiv betragtes som en dialogbaseret samtale mellem en supervisor og en supervisand.
 

Læs mere her

Familie­rådgivning

St-ationens intention og fundament er at være en aktiv medspiller i forebyggende indsatser til sårbare børn, unge og deres familier.
 

Læs mere her